mandag den 2. november 2009

Sundhed på Farten - sundhedsarrangement i Bruun's Galleri

Hej Folkens - tjek lige det her sundhedsarrangement ud, som nogle Ernæring og Sundhedsstuderende har lavet - mon ikke man skulle tage omkring Brunn's galleri denne dag??? Det bliver da superspændende!

Tjek også deres FB- gruppe af samme navn :)


Program for eventen ”Sund på farten” onsdag d. 18. november 2009

Sundhedscafe (kl. 10.00-17.00 i Bruuns Galleri)
Kom og få en snak omkring sundhed, så byder vi på en lille smagsprøve. Du har også mulighed for at tippe ”de 8 kostråd” og vinde gode præmier.

Test dit kondital (kl. 10.00-14.00 i Bruuns Galleri)
Få målt dit kondital og bliv klogere på vigtigheden af bevægelse i hverdagen. Fra 14 år.

Tilstandsrapport (kl. 10.00 - 16.00 i Bruuns Galleri)
En funktionstest for personer over 60år - få tjekket din styrke, smidighed og kondition og se hvor du skal sætte ind eller få en snak om kost og motion for ældre.

Præmierace (kl. 13.00-16.00 i Bruuns Galleri)
På vej gennem Bruuns Galleri har du mulighed for at finde svar på en række spørgsmål om kost & motion og dermed deltage i en konkurrence om flotte præmier.

Forhindrings bane for børn (kl.10.00-14.00 i Bruuns Galleri)

Personlig shopper (Kvickly Bruuns Galleri, frugt og grøntafdelingen)
Få hjælp til at finde vej i junglen af varedeklarationer og ernæringsmærker (kl. 10.00-17.00) Få en smagsprøve på en nem og lækker suppe. Få opskriften med hjem (12.00-16.00)

Bedst i test (kl. 11.00-14.00 banegårdsområdet)
I bedste "blad-stil" har vi testet sandwich i forskellige kategorier. Kom forbi og få en smagsprøve.

Lidt at lune sig på i den kolde tid (kl. 16.00-18.00 banegårdsområdet)
Uddeling af poser med ingredienser til en rødbedesuppe. Derudover vil der være en folder med opskrifter og fakta.

Mad på farten (kl. 10.00-17.00 banegårdsområdet)
Få facts og opskrifter om mellemmåltider. Se de sunde valg og tilbud i DSB ”Kort & Godt” kiosken og DSB Supermarked og få smagsprøver på sunde snacks.

Aktiv ventetid (10.00- 17.00 på perronen)

Tag ”Oddergrisen” og oplev events med de 8 kostråd på afgangene:
7.04 Odder – Århus, 7.46 Århus – Odder og 13.59 Århus – Odder.

Gratis sundhedsavis (banegårdsområdet)
Få ekspertviden, inspiration og gode råd om mad og motion.